Tilbage fra en skøn og MEGET tiltrængt ferie! Opfyldte energidepoter og dermed også energi til at gøre lidt mere ved de sunde vaner. Efterlod stressede tanker i Paris, og syntetiske vingummier i Lyngby. Begge dele særdeles gavnligt for at opfylde succeskriterier i den her proces.
En klog kvinde jeg kender sagde engang, at nogle gange er man nødt til at være den voksne ift sig selv hvis man gerne VIL det der sundheds-noget. Altså være den, der løfter pegefingeren og husker en på, at bare fordi man kan spise is hver dag er det ikke ensbetydende med at man SKAL gøre det.
Jo jo, i en velbalanceret kost er der også plads til is. Men det har i min verden aldrig været sådan at is o.lign. skal være en fast del af hverdagen. Is mm er til særlige lejligheder.
Det korte af det lange er - jeg øver mig i at være voksen når irrationelle tanker/lysten til snold tager over. Ligeså vel som jeg (stadig) øver mig i at tænke "jamen har jeg egentlig lyst til/behov for at spise X eller X eller er det bare en kompensation?" Faktisk går det ok med at tænke, at jeg jo egentlig sagtens kan leve uden ;-)
Jeg vil gerne have gang i de daglige gåture. Bare minimum 30 minutter. 30 er jo nærmest ingenting på en hel dag og jeg hænger rigeligt foran computeren i forvejen. Selvfølgelig kan det lykkes og jeg har lagt hårdt ud med en tur op og ned af Ulriken - virkelig skønt!
Så jeg klør på, og det er ok. Det er ok at det tager tid og det er ok at der også er dage med kage og is. Bare ikke hver dag.
