om at ændre på mønstre

Okay, det var så måske lidt overambitiøst det med at skrive lidt hver dag. Torsdag var faktisk en god, fornuftig dag. Fredag var en dum "det er fredag jeg må gerne hygge med (alt for meget) slik o.lign". Lørdag og søndag bød på besøg fra DK og pandekager, chips, chokolade og pizza.
Mandag var back on track og en fornuftig dag rent madmæssigt.
Det overrasker mig (desværre) ikke at mønstret er sådan. Der er to ting, som jeg gerne vil arbejde med.
Den ene er: "I dag må jeg gerne spise slik mm FORDI det er fredag/jeg er træt/det er synd for mig/jeg var god i går osv." Med andre ord, fordi... ingen årsag og hvor det i høj grad er følelserne der tager over. Jeg indrømmer det gerne, jeg spiser meget med følelserne. Glæde, vrede, ked-af-det-hed, træthed....  Hvor hjernen slår fra. Min hjerne trænger til, at det er okay ikke at spise bare fordi. Til at mærke efter HVORFOR jeg har lyst til at spise når jeg ikke reelt er sulten og/eller har lyst til det.
Jeg ved jeg kan. Som i dag i Rema1000 hvor jeg egentlig - trods træthed efter en lang arbejdsdag ikke købte slik el.lign. Det var som om jeg bare besluttede at det skulle jeg ikke. Og lod være.
Det kræver træning, og kræver at jeg standser op hver evig eneste gang og tænker fx HVORFOR har jeg lyst til at spise? Kan jeg undvære? Kan jeg erstatte lysten/trangen til at proppe i munden med noget andet?

Det andet, og det er lidt i tråd med ovenstående. Det røde lys der indikerer "stop" lyser alt for sent. Med andre ord, jeg spiser ofte for meget. Glemmer at maven bliver mæt før øjnene. Noget af årsagen er, at jeg elsker god, veltillavet mad. Fordi det smager godt kommer jeg slet og ret til at spise for meget. Noget af det handler nok om, at jeg føler jeg bliver snydt hvis jeg stopper fx uden at smage på det og det og det. Selvom jeg slet ikke er sulten mere. Noget andet handler om, at jeg spiser for hurtigt. Så hurtigt at jeg ikke mærker efter, om jeg er mæt og egentlig trænger mere.
Det er i dén grad noget der kan trænes, og endda relativt nemt. I det daglige ved at anrette en enkelt portion og øve mig i at spise langsommere. At acceptere det er ok at levne. Jeg er som mange andre, tror jeg, opdraget til at spise op. Øvelse, øvelse, øvelse.

Ovenstående kan måske lyde fjollet i nogens ører. Fordi det burde være så nemt. Fordi nogen bare "kan" de ting. Men det illustrerer nok meget godt en lille snert af de psykologiske aspekter, der ligger bag mine ekstra kilo.

Standhaftig

Well, i dag var så første dag i resten af det sunde liv. Stærkt besluttet på at gøre det godt, bare i dag, drog jeg på arbejde. Medbringende madpakke så jeg ikke ville falde i fælden med et rundstykke med smør. Dagvagter er lidt tricky, sådan madmæssigt.  Eftersom vagten starter kl. 7 spiser jeg morgenmad før fanden får sko på. Når man gør det er man til gengæld også ved at være ret sulten kl.10, når det er kaffepausetid. Det er så dér, det er nemt at overgive sig til et (ikke særlig kerneholdigt) rundstykke med smør. Og ost. Fuldfed. Ergo havde jeg taget et bedre alternativ med hjemmefra. Så langt så godt.
Herfra er det nemlig, at det skrider lidt det med måltider. Frokost, eller "lunsj" er nemlig tilsyneladende ikke eksisterende på mit arbejde - for personalet i hvert fald. Hvilket betyder, at man jeg er ret sulten kl. 15 når vagten slutter, og at man jeg skal være særdeles standhaftig for ikke at komme til at spise et af de stykker chokoladekage, der står og glor ondt på én hver gang man går forbi. Lade være, også selvom det kun er små stykker på 5x5x5 cm og med garanti fyldt med sukker og grimme fedtstoffer. Det betyder også, at man skal være ret standhaftig når man skal købe ind på vejen hjem for ikke at komme til at købe bare et lille stykke chokolade. Fordi det er lidt synd at man er træt og sulten.
Vejen fra arbejde til Rema1000 blev således brugt til at tænke på et værdigt mellemmåltid jeg kunne nyde når jeg kom hjem. Heldigvis er skyr ret udbredt heroppe og da det samtidig er på tilbud i denne uge, ja så var det egentlig et hurtigt valg. Skyr med blåbær og friske blåbær og en kop kaffe - så holdt jeg den kørende til aftensmaden.
 
Aftensmaden var endnu en mulighed for at teste min standhaftighed eftersom jeg lavede mad med en medbeboer herude. En jeg vidste ville byde på et glas rødvin, som jeg egentlig ikke tænker hører hjemme på hverdage. Men, men men.... Det er sådan, at jeg faktisk drikker ganske lidt rødvin heroppe så jeg kan egentlig godt forsvare at drikke et glas på en almindelig onsdag. (Sådan noget med hvilket ordvalg man bruger i den her kontekst får sit eget indlæg på et tidspunkt).
Det korte af det lange - jeg nød et dejligt glas rødvin til min mad. I stedet for at overspise nøjedes jeg til gengæld med en portion  - OG et enkelt stykke chokolade efterfølgende (kendere vil vide at der godt kan ryge langt mere ned så det er faktisk ret godt gået....). 
 
Alt i alt er jeg ret tilfreds med dagen. Det var ikke nemt at gå forbi den der kage (hurra for light saftevand med masser af isterninger), men det hjalp lidt at messe "NEJ, hvis du virkelig vil det her så skal du ikke have kage". Og tænke på, at det ikke er kage i høj kvalitet. Sådan helt ærligt, vil jeg jo hellere forkæle min krop med noget rigtig lækkert. At have det overordnede mål i baghovedet var faktisk en ret god ting. Og i morgen er en ny sund dag.

Det første skridt....

Nå. Nu fik jeg den her geniale idé. Der handler om, at hvis jeg opretter en decideret blog om sundhed og vægttab og alt hvad dertil hører så lykkes det måske at fastholde mig selv i projektet?
Det der projekt (selvom jeg lidt hader ordet- det er så... poppet. At alt er "et projekt"... men det er en helt anden historie) med at få mere fokus på de sunde vaner og derigennem smide et par kilo. Eller 20.
Min tanke er, at skrive herinde hver dag. Om ikke andet så bare en linje om, hvad jeg har gjort godt og sundt i løbet af dagen. For det er jo ved gud ikke hver dag, at jeg tænker store forkromede tanker om alting, inkl. sundhed. Desuden kan tanker tage overhånd. Handling er langt mere effektivt! I det lange løb hænger de to ting selvfølgelig sammen og refleksion over vaner/uvaner kan være medvirkende til forandring.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sagt til mig selv, at NU går jeg i gang. Har lagt store planer og strategier, blot for at konkludere et par dage senere, at det ikke gik sådan skide godt. Så jeg tror jeg bare vil tage det en dag ad gangen. Små skridt. Den sunde fornuft hver dag. Det der med regler plejer at tricke en trods i mig, der gør at jeg handler modsat mine intentioner.
Jeg overvejede at bruge min anden blog til formålet, men jeg tror jeg har brug for et sted dedikeret til det her.

HVORFOR??
Jamen der er jo mange grunde...
En af de mere konkrete/snarlige er, at jeg skal til bryllup i august og gerne vil finde en pæn kjole. Jeg ved godt at der ikke ryger 20 kg inden da, men bare LIDT mindre flæsk og LIDT mere tonus af kroppen ville være dejligt.
Sådan mere overordnet handler det selvfølgelig også om at eliminere risikoen for livsstilsygdomme, især når nu jeg allerede HAR forhøjede lipider i blodet.
Der er også noget med, at jeg nok gerne vil være gravid på et tidspunkt ude i fremtiden. Hvor det ligesom også er en fordel at være normalvægtig.
Og fordi det giver bedre velvære og kropsfornemmelse. Fordi jeg er træt af at se mig selv som tyk. Og og og........


MÅLET er en krop , der er sund og stærk. I balance fordi den er velholdt og bliver rørt og fyldt med sunde sager. Målet er også en hjerne, der tager de sundeste valg og ikke mindst holder af de valg.
Selvfølgelig vil jeg gerne se vægten falde, andet ville være lodret løgn. Faktum er, at jeg ikke har en vægt heroppe så i første omgang er det spejlet og tøjet, der skal afsløre at det går den rigtige vej.
En af de kommende dage kommer der nogle mål - både konkrete cm og mere overordnede.

Faktisk er det en god dag at starte nu. Der er nemlig præcis 9 mdr. til min fødselsdag og det må da være en god dag at fejre at der er sket ting og sager!