Fredag var en af de dage hvor jeg blev tyk. Forstået på den måde, at den er et godt eksempel på, at der ikke skal mange af den slags dage til, før der sniger sig ekstra på sidebenene. Jeg spiste for meget og for forkert kort sagt. For meget hvidt brød med smør og ost og generelt ting uden ordentlig næring. Hver fredag har vi desuden mulighed for at bestille frokost på arbejdet. Normalt bestiller jeg en sandwich, men i går tænkte jeg at jeg ville prøve en grøn salat med kylling. Den var ikke voldsomt spændende og mættede for lidt fandt jeg ud af, da jeg senere hoppede i den klassiske fælde med at spise for meget midt på eftermiddagen så jeg ikke havde rigtig lyst til "ordentlig" aftensmad. Det kan er med konkluderes, at man skal starte allerede fra morgenstunden med at spise noget der mætter godt. Så er det lettere at undgå sukkercravings og sult, der frister til at købe noget underlødigt.
Det er en ret god lektie lært (selvom jeg nok godt vidste det) og i virkeligheden er det jo også SÅ meget federe at fylde sin krop med gode, sund ting.
I dag har jeg fravalgt gåturen - helt bevidst (og lidt fordi det har tis-regnet det meste af dagen). I stedet har jeg prioriteret at lave en lækker og sund madpakke til aftenvagten i dag. Sjovt nok er det lettest at spise sundt hvis jeg har tænkt lidt over tingene/dagen på forhånd.
Overordnet har jeg en ret god tro på, at jeg nok skal få vægten til at flytte sig. Stille og rolig. Selvom jeg selvfølgelig gerne ville, at der røg 10 kg på tre dage. Så kræver det vist en noget mere hardcore indsats ;)
lørdag den 5. oktober 2013
torsdag den 3. oktober 2013
status so far
Det går godt (høhø) med at gå.... Jeg har støvet skrifttælleren af og opdaget at displayet var lidt ulæseligt. Alligevel lykkedes det mig da at skrabe 10.494 skridt sammen mandag (og det var faktisk bare på aftenvagten, dagen var nemlig undtaget fra anden tur). Tirsdag fik jeg snøvlet mig ud af søren inden jeg skulle på aftenvagt. Det blev en slentretur på ca 35 min. Ikke helt optimalt, men kriteriet for denne uge er trods alt "bare" at komme ud hver dag. Så må jeg arbejde lidt på tempoet i næste uge.
Da det egentlig er ret sjovt og oplysende at have en skridttæller i lommen var et næste selvsagt at onsdagens tur skulle bruges på at opstøve en ny. Uden held. Det ene sted blev jeg for nærig, det næste sted havde de ikke den model jeg gerne ville have. Men gik, både ned til byen og hjem igen, dét gjorde jeg.
I dag var der fridag på programmet, og oktobersolen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Ergo ingen undskyldning for ikke at gå en god lang tur i fjeldene. Efter en svær beslutningsproces endte jeg med en rute der ikke er ny for mig. Den er smuk, der er masser af stigning (som jeg bandede væk undervejs), men pludselig er man oppe på en fjeldtop med højt til loftet og en velsignet stilhed... Dejlig tur!
Udover at gå, er det faktisk også gået fint med at være sund rent madmæssigt, sådan i det store hele. Jeg har taget mange (fra)valg, diskuteret meget med min søde tand og overbevist mig selv om, at kedelig industrifremstillet chokoladekage ikke er værd at spise og det ER det jo heller ikke.
Det føles godt... At tage beslutninger som gavner på den lange bane. Som på sigt reducerer dellerne.
Dermed ikke sagt, at der ikke er mange kampe og meget arbejde forude, men jeg er so far tilfreds med ugens indsats.
Da det egentlig er ret sjovt og oplysende at have en skridttæller i lommen var et næste selvsagt at onsdagens tur skulle bruges på at opstøve en ny. Uden held. Det ene sted blev jeg for nærig, det næste sted havde de ikke den model jeg gerne ville have. Men gik, både ned til byen og hjem igen, dét gjorde jeg.
I dag var der fridag på programmet, og oktobersolen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Ergo ingen undskyldning for ikke at gå en god lang tur i fjeldene. Efter en svær beslutningsproces endte jeg med en rute der ikke er ny for mig. Den er smuk, der er masser af stigning (som jeg bandede væk undervejs), men pludselig er man oppe på en fjeldtop med højt til loftet og en velsignet stilhed... Dejlig tur!
 |
| godt nok er det her billede fra foråret, men alligevel |
Det føles godt... At tage beslutninger som gavner på den lange bane. Som på sigt reducerer dellerne.
Dermed ikke sagt, at der ikke er mange kampe og meget arbejde forude, men jeg er so far tilfreds med ugens indsats.
mandag den 30. september 2013
Tal og sandheder og selvbedrag?
Mine jeans strammede i gå da jeg tog dem på. Det gør de af og til. Jeg kan meget bedre lide, når jeg tager dem på og tænker "hey, de sidder da lidt løsere end de plejer". Jeg ved godt, hvorfor de strammer. En uge i DK hvor det på magisk vis er ret nemt at tilsidesætte al sund fornuft og tanker om sundhed og ret nemt at forkæle sig selv med lidt chokolade, en croissant og andre ting i den liga. Der er klart noget at arbejde med der (as if I didn't know.)
Bortset fra enorme mængder hygge bød ugen på et lægebesøg for a få tjekket mine triglycerider, der ikke er blevet tjekket siden jeg tog til Norge. Måske naivt havde jeg regnet med at et ret markant mindre alkoholforbrug i Norge og de mange (den vender vi tilbage til senere) ture op ad trapperne havde gjort noget godt så jeg måske kunne sætte min dosis af medicin ned. Men nej. Faktisk var tallet højere end det har været længe. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt lang i hovedet. Skuffet, frustreret og lidt ked af det. En følelse af, at jeg svigter mig selv og min sundhed og ikke tager ansvar for at have/få en sund krop. For at gøre ondt værre trådte jeg med bævende hjerte op på vægten (også første gang i lange tider). AV! Faretruende tæt på noget tre-cifret.
Da den værste øv-følelse havde lagt sig lavede jeg lidt selvransagning. Sådan hånden på hjertet - så er der langt mellem de lange gode ture der får pulsen op og mindre langt mellem dage hvor jeg sidder meget og ikke er i nærheden af 30 min daglig motion. Sad but true.
Der er dage hvor jeg måske nok spiser sundt, men for meget. Der ryger for meget slik og mindre lødige produkter indenbords i den store helhed.
Nogle vil måske synes jeg er hård mod mig selv, men faktum er jo, at jeg ER for tyk og at det påvirker min krop negativt.
Jeg VIL også gerne gøre noget ved det og har lavet en aftale med min læge om, at jeg giver motion og sund kost en skalle i de kommende 4-5 måneder inden der skal tages nye blodprøver.
Nu kunne jeg så begynde at udtænke strategier, melde mig på madlog, stille kriterier op osv osv. Velvidende at jeg synes det ville være sjovere end bare at kaste mig ud i det. Støver rygraden og viljen af i stedet og det eneste, der er helt fast er en daglig gåtur i godt tempo på mindst en halv time hver dag. Jeg har to ben der virker, så der er ikke rigtig nogen undskyldning der.
Bortset fra enorme mængder hygge bød ugen på et lægebesøg for a få tjekket mine triglycerider, der ikke er blevet tjekket siden jeg tog til Norge. Måske naivt havde jeg regnet med at et ret markant mindre alkoholforbrug i Norge og de mange (den vender vi tilbage til senere) ture op ad trapperne havde gjort noget godt så jeg måske kunne sætte min dosis af medicin ned. Men nej. Faktisk var tallet højere end det har været længe. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt lang i hovedet. Skuffet, frustreret og lidt ked af det. En følelse af, at jeg svigter mig selv og min sundhed og ikke tager ansvar for at have/få en sund krop. For at gøre ondt værre trådte jeg med bævende hjerte op på vægten (også første gang i lange tider). AV! Faretruende tæt på noget tre-cifret.
Da den værste øv-følelse havde lagt sig lavede jeg lidt selvransagning. Sådan hånden på hjertet - så er der langt mellem de lange gode ture der får pulsen op og mindre langt mellem dage hvor jeg sidder meget og ikke er i nærheden af 30 min daglig motion. Sad but true.
Der er dage hvor jeg måske nok spiser sundt, men for meget. Der ryger for meget slik og mindre lødige produkter indenbords i den store helhed.
Nogle vil måske synes jeg er hård mod mig selv, men faktum er jo, at jeg ER for tyk og at det påvirker min krop negativt.
Jeg VIL også gerne gøre noget ved det og har lavet en aftale med min læge om, at jeg giver motion og sund kost en skalle i de kommende 4-5 måneder inden der skal tages nye blodprøver.
Nu kunne jeg så begynde at udtænke strategier, melde mig på madlog, stille kriterier op osv osv. Velvidende at jeg synes det ville være sjovere end bare at kaste mig ud i det. Støver rygraden og viljen af i stedet og det eneste, der er helt fast er en daglig gåtur i godt tempo på mindst en halv time hver dag. Jeg har to ben der virker, så der er ikke rigtig nogen undskyldning der.
mandag den 2. september 2013
Feriekilo
De er næsten obligatoriske efter en ferie. De der ekstra kilo der kommer af lidt for meget alkohol, lidt for mange is, lidt for meget sodavand og god mad. Det, der var så dejligt mens det stod på... :D
Heldigvis kan man efter ferie næsten også længes tilbage til helt almindelig sund mad med mere grønt. Jeg gør i hvert fald. Desuden strammer mine jeans altså lidten del mere end da jeg drog til Danmark for 2 uger siden.
Ergo, ind med mere grønt, mindre sukker i form af slik og sodavand. I can do it! Har allerede tanket op i Rema1000 med alle de "rigtige" ting.
Nå ja, så er der lige noget med en tur til New York om 1½ måned. Det ville pynte både på figuren og økonomien at skære ned på madindtaget.
Til kamp mod feriekiloene!(og alle de andre)
Heldigvis kan man efter ferie næsten også længes tilbage til helt almindelig sund mad med mere grønt. Jeg gør i hvert fald. Desuden strammer mine jeans altså lidt
Ergo, ind med mere grønt, mindre sukker i form af slik og sodavand. I can do it! Har allerede tanket op i Rema1000 med alle de "rigtige" ting.
Nå ja, så er der lige noget med en tur til New York om 1½ måned. Det ville pynte både på figuren og økonomien at skære ned på madindtaget.
Til kamp mod feriekiloene!(og alle de andre)
fredag den 19. juli 2013
Den voksne
Tilbage fra en skøn og MEGET tiltrængt ferie! Opfyldte energidepoter og dermed også energi til at gøre lidt mere ved de sunde vaner. Efterlod stressede tanker i Paris, og syntetiske vingummier i Lyngby. Begge dele særdeles gavnligt for at opfylde succeskriterier i den her proces.
En klog kvinde jeg kender sagde engang, at nogle gange er man nødt til at være den voksne ift sig selv hvis man gerne VIL det der sundheds-noget. Altså være den, der løfter pegefingeren og husker en på, at bare fordi man kan spise is hver dag er det ikke ensbetydende med at man SKAL gøre det.
Jo jo, i en velbalanceret kost er der også plads til is. Men det har i min verden aldrig været sådan at is o.lign. skal være en fast del af hverdagen. Is mm er til særlige lejligheder.
Det korte af det lange er - jeg øver mig i at være voksen når irrationelle tanker/lysten til snold tager over. Ligeså vel som jeg (stadig) øver mig i at tænke "jamen har jeg egentlig lyst til/behov for at spise X eller X eller er det bare en kompensation?" Faktisk går det ok med at tænke, at jeg jo egentlig sagtens kan leve uden ;-)
Jeg vil gerne have gang i de daglige gåture. Bare minimum 30 minutter. 30 er jo nærmest ingenting på en hel dag og jeg hænger rigeligt foran computeren i forvejen. Selvfølgelig kan det lykkes og jeg har lagt hårdt ud med en tur op og ned af Ulriken - virkelig skønt!
Så jeg klør på, og det er ok. Det er ok at det tager tid og det er ok at der også er dage med kage og is. Bare ikke hver dag.
En klog kvinde jeg kender sagde engang, at nogle gange er man nødt til at være den voksne ift sig selv hvis man gerne VIL det der sundheds-noget. Altså være den, der løfter pegefingeren og husker en på, at bare fordi man kan spise is hver dag er det ikke ensbetydende med at man SKAL gøre det.
Jo jo, i en velbalanceret kost er der også plads til is. Men det har i min verden aldrig været sådan at is o.lign. skal være en fast del af hverdagen. Is mm er til særlige lejligheder.
Det korte af det lange er - jeg øver mig i at være voksen når irrationelle tanker/lysten til snold tager over. Ligeså vel som jeg (stadig) øver mig i at tænke "jamen har jeg egentlig lyst til/behov for at spise X eller X eller er det bare en kompensation?" Faktisk går det ok med at tænke, at jeg jo egentlig sagtens kan leve uden ;-)
Jeg vil gerne have gang i de daglige gåture. Bare minimum 30 minutter. 30 er jo nærmest ingenting på en hel dag og jeg hænger rigeligt foran computeren i forvejen. Selvfølgelig kan det lykkes og jeg har lagt hårdt ud med en tur op og ned af Ulriken - virkelig skønt!
Så jeg klør på, og det er ok. Det er ok at det tager tid og det er ok at der også er dage med kage og is. Bare ikke hver dag.
fredag den 28. juni 2013
blah... brok
Hmm, en helt måned uden indlæg her på bloggen - det kan tyde på at det ikke går alt for godt med det der sundheds-noget. Og tjah, tjoh.... Det er en lidt halvhjertet indsats jeg lægger for dagen pt. To skridt frem og et tilbage. Det er så nemt at spise sundt det meste af dagen og fejre det med en is om aftenen. Når det sker alt for tit, så er man jo ligesom lige vidt. Det rykker i hvert fald sådan ikke rigtig vildt meget. Generelt er jeg bare umotiveret for tiden. Umotiveret ift. at lave mad, til at bevæge mig, til at HANDLE. Jo jo, jeg spiser en salat en gang imellem og går en tur. Bare ikke så ofte som jeg burde. Det værste er, at jeg er.... ligeglad. Måske skal jeg bare acceptere at det er sådan lige nu, og slutte fred med, at det med garanti vender på et tidspunkt.
Det er helt 100 at køkkenforholdene også spiller ind. Jeg gider ikke lave mad når jeg synes der er ulækkert. Nogle ville argumentere for, at det ikke er en undskyldning. Det er det måske hellere ikke....
Hvorfor er det så svært bare at gøre det?
Jeg tror, at hvis jeg havde en køkkenvægt ville jeg tage en periode med at tælle kalorier. Det er en nem måde at føle at man GØR noget, det er konkret og jeg ved det virker. Det andet alternativ er - igen igen- at skære ned på brød, pasta osv. Dét er overskueligt. Det bliver muligvis en smule svært når jeg om en uge! Skal til Paris og spise lækre croissanter og kager. Men jeg kan gøre det indtil da....
Det er helt 100 at køkkenforholdene også spiller ind. Jeg gider ikke lave mad når jeg synes der er ulækkert. Nogle ville argumentere for, at det ikke er en undskyldning. Det er det måske hellere ikke....
Hvorfor er det så svært bare at gøre det?
Jeg tror, at hvis jeg havde en køkkenvægt ville jeg tage en periode med at tælle kalorier. Det er en nem måde at føle at man GØR noget, det er konkret og jeg ved det virker. Det andet alternativ er - igen igen- at skære ned på brød, pasta osv. Dét er overskueligt. Det bliver muligvis en smule svært når jeg om en uge! Skal til Paris og spise lækre croissanter og kager. Men jeg kan gøre det indtil da....
tirsdag den 28. maj 2013
tilbage på sporet
Det er sjovt, som det er mere motiverende at blogge når det kører (nogenlunde) på skinner med den der sunde livsstil. Okay, SÅ grelt står det ikke til, jeg er ikke helt kørt af sporet. Jeg kunne bare godt rette lidt op igen....
Derudover er de seneste uger fløjet afsted - hvornår var det, at det lige pludselig nærmest blev juni?
Jeg er rykket ned på 1. sal igen med dertilhørende fælleskøkken og lidt køleskabsplads (og synes det er træls allerede). Nå, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at få sund mad i maven.
Jeg har lyst til at give den gas med sundheden de kommende uger. Der er en del arbejde på programmet så det bliver primært madfronten jeg kan rykke på. Som ofte før handler det om, at tage en dag ad gangen. Sætte små mål.
I dag tror jeg målet skal være ikke at spise kiks, kage eller lignende mens jeg er på arbejde.
Nogle gange er det godt, sort på hvidt at skrive hvad der egentlig ryger indenbords, så here goes:
Morgen: 2 skiver rugbrød (import af bedste slags) med peanutbutter, 1 æble, kaffe
Formiddag: 150 g græsk yoghurt, blåbær, 2 stk chokolade, mere kaffe
Frokost: 1 skive rugbrød med ost
Aften; 1 skive rugbrød med avocado, diverse grønt (gulerod, ærter, tomat), 1 nektarin
Derudover er de seneste uger fløjet afsted - hvornår var det, at det lige pludselig nærmest blev juni?
Jeg er rykket ned på 1. sal igen med dertilhørende fælleskøkken og lidt køleskabsplads (og synes det er træls allerede). Nå, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at få sund mad i maven.
Jeg har lyst til at give den gas med sundheden de kommende uger. Der er en del arbejde på programmet så det bliver primært madfronten jeg kan rykke på. Som ofte før handler det om, at tage en dag ad gangen. Sætte små mål.
I dag tror jeg målet skal være ikke at spise kiks, kage eller lignende mens jeg er på arbejde.
Nogle gange er det godt, sort på hvidt at skrive hvad der egentlig ryger indenbords, så here goes:
Morgen: 2 skiver rugbrød (import af bedste slags) med peanutbutter, 1 æble, kaffe
Formiddag: 150 g græsk yoghurt, blåbær, 2 stk chokolade, mere kaffe
Frokost: 1 skive rugbrød med ost
Aften; 1 skive rugbrød med avocado, diverse grønt (gulerod, ærter, tomat), 1 nektarin
torsdag den 16. maj 2013
Eksperiment
At spise efter Palæo og LCHF principper er ret udbredt når man åbner diverse magasiner og læser rundt omkring på nettet. Ganske kort går det ud på barbere -især hurtige- kulhydrater og stivelse af sin kost. Samtidig med at man skruer op for fedtet, helst det mono- og polyumættede.
Jeg tror på, og det er ganske godt undersøgt, at stivelse som ris, pasta og brød i store mængder kan være med til at øge fedtdepoterne på maven (og nu er det ikke just dér jeg trænger til ekstra polstring...) fordi det rykker ved insulinfølsomheden.
Helt at skære fra er svært og i min verden kan og skal der være plads til lidt brød, pasta og ris af og til. Heldigvis spiser jeg hellere end gerne de grove varianter med flere fibre (= større mæthedsfornemmelse, godt for fordøjelsen og mere smag).
Nå, men til eksperimentet. Jeg har i længere tid læst om begrebet "blomkålspizza" om en del af alt det her low carb mad og NU blev jeg nødt til at prøve...
Man hakker en masse blomkål (hvis ikke man har en foodprocesser), blander med æg og revet ost og splatter ud som en pizzabund. Den bages lidt og toppes med fyld efter ønske (tomatsauce, peberfrugt, løg, skinke og ost i mit tilfælde) og bages lidt mere. Køles af og spises.
DOMMEN
Jeg var lidt skeptisk inden fyldet kom på, for der lugtede der godt nok lidt vel rigeligt af kål på den pruttede måde...
Som med pizza generelt er det en glimrende måde at få brugt diverse runkne peberfrugter o.lign. og det lignede da også en "rigtig" pizza da jeg hev den ud af ovnen. Første bid var overraskende god.... :)
Det er IKKE som rigtig pizza (jeg savner nu Stefanos på Stefansgade lidt sådan helt generelt....), og bunden er ikke sprød som en dejbund. Når det er sagt, så er det slet ikke et ringe alternativ til pizza, hvis man gerne vil drosle ned på stivelsen, men samtidig have pizzasmagen. Bunden smager ikke så meget af kål, og jeg tror klart det er en fordel at spice "dejen" godt op og sætte lidt power på fyldet også.
Derudover skal man jo lige have i mente, at store mængder af pizzaen - der er trods alt en del ost i/på- også feder. Som et sundere alternativ til klassisk pizza får den klart et plus og jeg tror godt jeg kunne finde på at lave den igen.
Jeg tror på, og det er ganske godt undersøgt, at stivelse som ris, pasta og brød i store mængder kan være med til at øge fedtdepoterne på maven (og nu er det ikke just dér jeg trænger til ekstra polstring...) fordi det rykker ved insulinfølsomheden.
Helt at skære fra er svært og i min verden kan og skal der være plads til lidt brød, pasta og ris af og til. Heldigvis spiser jeg hellere end gerne de grove varianter med flere fibre (= større mæthedsfornemmelse, godt for fordøjelsen og mere smag).
Nå, men til eksperimentet. Jeg har i længere tid læst om begrebet "blomkålspizza" om en del af alt det her low carb mad og NU blev jeg nødt til at prøve...
Man hakker en masse blomkål (hvis ikke man har en foodprocesser), blander med æg og revet ost og splatter ud som en pizzabund. Den bages lidt og toppes med fyld efter ønske (tomatsauce, peberfrugt, løg, skinke og ost i mit tilfælde) og bages lidt mere. Køles af og spises.
DOMMEN
Jeg var lidt skeptisk inden fyldet kom på, for der lugtede der godt nok lidt vel rigeligt af kål på den pruttede måde...
Som med pizza generelt er det en glimrende måde at få brugt diverse runkne peberfrugter o.lign. og det lignede da også en "rigtig" pizza da jeg hev den ud af ovnen. Første bid var overraskende god.... :)
Det er IKKE som rigtig pizza (jeg savner nu Stefanos på Stefansgade lidt sådan helt generelt....), og bunden er ikke sprød som en dejbund. Når det er sagt, så er det slet ikke et ringe alternativ til pizza, hvis man gerne vil drosle ned på stivelsen, men samtidig have pizzasmagen. Bunden smager ikke så meget af kål, og jeg tror klart det er en fordel at spice "dejen" godt op og sætte lidt power på fyldet også.
Derudover skal man jo lige have i mente, at store mængder af pizzaen - der er trods alt en del ost i/på- også feder. Som et sundere alternativ til klassisk pizza får den klart et plus og jeg tror godt jeg kunne finde på at lave den igen.
mandag den 13. maj 2013
Det grønnes i nord
ENDELIG! Endelig er det blevet forår med et flot anemonetæppe i skovbunden og træer og rhododendron, der springer mere og mere ud for hver dag. Solen er godt nok stadig ikke den hyppigste gæst, men det betyder usigeligt meget for humøret, at der er lidt lysegrønt at kigge på mellem alle de grå skyer.
I dag, efter en travl og alt for mandagsagtig mandag med dertilhørende frustration over at føle, at man ikke rigtig slår til skyndte jeg mig at gå ud inden sofaen overfaldt og opslugte mig. Det føltes ret godt, sådan at gå ud i solen. Min plan var at bestige Ulriken (og tage kabelbanen ned), men på vejen var der en del rislende vand så jeg drejede ind på en side-sti og hoppede let og elegant *HOST* fra sten til sten et godt stykke op i terrænet... Hvorefter jeg hoppede ned igen (i dag var der ingen overhalende nordmænd, der sikkert tænker deres når jeg sådan fumler rundt). Det er ret fedt at bruge kroppen på den måde, og endnu mere fedt var det egentligt at mærke, at det var det jeg havde lyst til at gøre. At komme ud og bruge kroppen. Bruge kroppen aktivt fordi det ville give mig velvære.
Forleden var jeg på en dagstur i fjeldene. Selvom det var hårdt - både for fødder og den indre kylling(et par stejle klippepartier og snedriver) var det også rigtig rigtig fedt. Forleden havde jeg desuden skønt selskab, men det er klart en tur jeg gerne vil gå igen, helst uden sne.
Indtil da håber jeg at snuppe nogle flere kortere aftenture, også selvom jeg måske føler mig lidt mast efter en lang vagt.
Som prikken over i'et gik jeg hjem og lavede sund og dejlig aftensmad og pudsede glorien til den skinnede :D
Summasumarum; selvom der har været lidt radiotavshed her på bloggen (og endnu mere på søsterbloggen - der kommer også snart nyt) så er jeg stadig ret motiveret for at gøre en indsats på skrumpefronten og det føles ganske rart...
I dag, efter en travl og alt for mandagsagtig mandag med dertilhørende frustration over at føle, at man ikke rigtig slår til skyndte jeg mig at gå ud inden sofaen overfaldt og opslugte mig. Det føltes ret godt, sådan at gå ud i solen. Min plan var at bestige Ulriken (og tage kabelbanen ned), men på vejen var der en del rislende vand så jeg drejede ind på en side-sti og hoppede let og elegant *HOST* fra sten til sten et godt stykke op i terrænet... Hvorefter jeg hoppede ned igen (i dag var der ingen overhalende nordmænd, der sikkert tænker deres når jeg sådan fumler rundt). Det er ret fedt at bruge kroppen på den måde, og endnu mere fedt var det egentligt at mærke, at det var det jeg havde lyst til at gøre. At komme ud og bruge kroppen. Bruge kroppen aktivt fordi det ville give mig velvære.
Forleden var jeg på en dagstur i fjeldene. Selvom det var hårdt - både for fødder og den indre kylling(et par stejle klippepartier og snedriver) var det også rigtig rigtig fedt. Forleden havde jeg desuden skønt selskab, men det er klart en tur jeg gerne vil gå igen, helst uden sne.
Indtil da håber jeg at snuppe nogle flere kortere aftenture, også selvom jeg måske føler mig lidt mast efter en lang vagt.
Som prikken over i'et gik jeg hjem og lavede sund og dejlig aftensmad og pudsede glorien til den skinnede :D
Summasumarum; selvom der har været lidt radiotavshed her på bloggen (og endnu mere på søsterbloggen - der kommer også snart nyt) så er jeg stadig ret motiveret for at gøre en indsats på skrumpefronten og det føles ganske rart...
lørdag den 27. april 2013
Nem mad
Nogen gang i alt det her handler det også om, at det skal være nemt. Selvom store fancy retter OGSÅ er godt er der trods alt flest hverdage hvor trætheden er stor og fantasien lille - så er det godt at huske på, at man godt kan lave fornuftig mad uden den store fikumdik på under 30 min.
Kylling og stegte grøntsager (asparges, peberfrugt, gulerod, broccoli) - der er både farver og forskellige strukturer.
Og en seriøs grovbolle med røget laks, hytteost og avocado, tomat og peberfrugt.
Kylling og stegte grøntsager (asparges, peberfrugt, gulerod, broccoli) - der er både farver og forskellige strukturer.
Og en seriøs grovbolle med røget laks, hytteost og avocado, tomat og peberfrugt.fredag den 26. april 2013
Status
Jeg har ikke glemt bloggen her eller missionen med at blive lidt sundere. Jeg har bare holdt ferie. En ferie, der har budt på dejlige menneskers selskab, god mad, bio-tur, beslutninger, shopping, store ord, rødvin, latter, eftertænksomhed, gåture, solskin, sushi, lykke. Alt sammen noget der OGSÅ er en del af at være sund- for mig i hvert fald. Sundhed er ikke kun bunker af grøntsager, motion og fornuft. Det er også alt det ovennævnte. I en skøn blanding og det ene fordrer det andet.
Nu er jeg tilbage i nord. Vejret indbyder ikke just til lange traveture, men når jeg har overstået weekendens natarbejde vi jeg ud i fjeldene igen. En uge uden trapper og bakker kan mærkes når man kommer retur fra flade DK vil jeg gerne lige hilse og sige.
Jeg startede dagen med en tur i Rema (på tom mave, kan ikke anbefales når man skal slæbe alt hjem). Man ved i øvrigt, at man prøver på at tabe sig når man kommer hjem med mange grøntsager, lidt frugt, fiberbrød, ingen smør og ingen slik/kage/"dessert"ting. Når det faktisk føles ok, så ved man også, at man er på rette vej.
Jeg glæder mig til at lave mad de kommende dage med farver, strukturer og smag. Fra i morgen låner jeg en lejlighed med køkken og et helt køleskab kun til mine ting - en god ramme for at leve sundt!
Jeg tror faktisk også jeg har tabt mig en lille smule eller også har noget omfordelt sig. Mit tøj føles i hvert fald en lille bitte anelse løsere. Det giver blod på tanden til at fortsætte og jeg glæder mig til at alting skrumper lidt mere.
Nu er jeg tilbage i nord. Vejret indbyder ikke just til lange traveture, men når jeg har overstået weekendens natarbejde vi jeg ud i fjeldene igen. En uge uden trapper og bakker kan mærkes når man kommer retur fra flade DK vil jeg gerne lige hilse og sige.
Jeg startede dagen med en tur i Rema (på tom mave, kan ikke anbefales når man skal slæbe alt hjem). Man ved i øvrigt, at man prøver på at tabe sig når man kommer hjem med mange grøntsager, lidt frugt, fiberbrød, ingen smør og ingen slik/kage/"dessert"ting. Når det faktisk føles ok, så ved man også, at man er på rette vej.
Jeg glæder mig til at lave mad de kommende dage med farver, strukturer og smag. Fra i morgen låner jeg en lejlighed med køkken og et helt køleskab kun til mine ting - en god ramme for at leve sundt!
Jeg tror faktisk også jeg har tabt mig en lille smule eller også har noget omfordelt sig. Mit tøj føles i hvert fald en lille bitte anelse løsere. Det giver blod på tanden til at fortsætte og jeg glæder mig til at alting skrumper lidt mere.
mandag den 15. april 2013
småt
Jeg har ikke glemt bloggen her, men har været fuldt optaget af besøg fra Danmark. Meget hyggeligt og der er blevet gået godt i de seneste dage. Har også fået lækker mad og bare nydt tilværelsen sådan generelt.
Denne uge kommer ikke rigtig til at indeholde så mange gåture i bakkerne. Dels skal jeg arbejde temmelig meget, dels lover yr.no (Norges DMI) regn og gråvejr og så er det lidt svært at motivere sig selv til at komme ud. Til gengæld er det min plan at spise fornuftigt og styre udenom for meget slik og kage. Det kan jeg godt. :)
Denne uge kommer ikke rigtig til at indeholde så mange gåture i bakkerne. Dels skal jeg arbejde temmelig meget, dels lover yr.no (Norges DMI) regn og gråvejr og så er det lidt svært at motivere sig selv til at komme ud. Til gengæld er det min plan at spise fornuftigt og styre udenom for meget slik og kage. Det kan jeg godt. :)
tirsdag den 9. april 2013
Fra dagens aftentur
 |
| Ulriken op |
 |
| Ready to go |
Jeg vil virkelig gerne nå at gå på alle 7 fjelde i/omkring Bergen. Indtil nu har jeg "kun" været på Ulriken og Fløyen et par gange.
Jeg håber dog at det snart bliver så varmt, at det sidste is og sne forsvinder for det gør altså turene lidt mere besværlige. Og lidt ensformige i udseende. Til forår og sommer - dér skal jeg også bruge min ny anskaffede rygsæk, der er købt til formålet - med god plads til en god madpakke, drikkedunk og regntøj. Glæder mig helt vildt til det!
Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer i så god form som de nordmænd jeg meget ofte bliver overhalet af - hvis ikke jeg vidste bedre ville jeg tro de vat født med løbesko på. De springer i hvert fald fra sten til sten i fjeldene som havde de gjort det hele livet... Mindre kan bestemt også gøre det. Jeg er fint tilfreds med bare at nå til toppen :)
 |
| Ah.. kaffe i solen |
fredag den 5. april 2013
skulderklap
Det er så nemt at slå sig selv i hovedet med alle de ting man IKKE gør "rigtigt". Det er af og til så svært at klappe sig selv på skulderen, når man gør noget godt. Jeg kunne godt skrive om alle de ting jeg ikke er tilfreds med, men i dag er jeg selvfed *ha ha* og klapper mig selv på skulderen
- fordi jeg gik en aftentur selvom jeg var træt og bagdelen sad godt fat på sengen
- fordi jeg ikke købte slik i Rema, selvom det er fredag
- fordi jeg havde madpakke med på arbejde selvom det er fredag, hvor der bestilles mad udefra
- fordi jeg har valgt TIL og valgt at gøre noget ved mine ekstra kilo
- fordi jeg tror på det
- fordi jeg tager valg, der ikke er tankeløse
- fordi jeg tager ansvar - det er sådan cirka en af de fedeste følelser i verden!
- fordi jeg gik en aftentur selvom jeg var træt og bagdelen sad godt fat på sengen- fordi jeg ikke købte slik i Rema, selvom det er fredag
- fordi jeg havde madpakke med på arbejde selvom det er fredag, hvor der bestilles mad udefra
- fordi jeg har valgt TIL og valgt at gøre noget ved mine ekstra kilo
- fordi jeg tror på det
- fordi jeg tager valg, der ikke er tankeløse
- fordi jeg tager ansvar - det er sådan cirka en af de fedeste følelser i verden!
torsdag den 4. april 2013
Op ad bakke - på den gode måde
De kloge siger, at motion er vejen til alt godt. Jeg tror dem. Det sætter gang i forbrændingen, styrker muskulaturen, nedsætter risikoen for livsstilssygdomme, giver velvære og energi, sænker blodtrykket, er appetitregulerende og meget meget mere. What's not to like?
Jeg har et medlemskab til sygehusets motionsrum. Jeg har været der én gang. Selvom det ikke just var et lokale, der motiverede til at være aktiv er der egentlig ikke rigtig nogen undskyldning for IKKE at gå derned. Det er sq bare ikke supermotiverende når halvdelen af maskinerne ikke virker. Okay - undskyldninger er der nok af og dem bliver man ikke sundere af :D
Med den natur der er heroppe er det heldigvis relativt nemt at motivere sig selv til at komme ud. Især nu hvor solen åbenbart har besluttet sig or at skinne dagligt og det er lysere i længere tid. En af mine missioner er at komme ud og nyde fjeldene i de kommende uger/måneder. Jeg har besluttet, at jeg som minimum vil en tur op ad bakken bag min bygning én gang om dagen. Det er en meget lille tur, men ikke desto mindre er det en god bakke, der træner konditionen bare lidt. Lidt er bedre end ingenting. Trods alt.
I dag, på min fridag snørede jeg skoene og gik en tur til/på Fløyen. Det går op ad bakke kan jeg hilse og sige. Ret stejlt endda. Det er gratis og intensiv balle-lår træning. Selvom jeg sveder som en hest og puster og stønner undervejs, så er det SÅ skønt at føle at jeg bruger min krop. Jeg bliver aldrig træt af udsigten heroppe og den var der heldigvis masse af; blåt vand og lysende blå himmel. Det bliver endnu bedre når alt springer ud. Inden jeg gik ned igen drak jeg en kop kaffe i solen - ren balsam for krop og sjæl.
En anden af mine missioner på motionsfronten er at gå i krig med et løbeprogram. Det tiltaler mig ret meget, det der med at man kan løbe nærmest hvor som helst og når som helst og jeg tror jeg vil synes om det. At det giver den følelse af frihed som jeg også oplever når jeg går og hovedet tømmes for tanker.
Jeg ved, at når det handler om løb er det nødvendigt at starte irriterende langsomt så ben og led når at vænne sig til det. Det er det jeg plejer at gå død i - den langsomme start. Fordi jeg ikke synes jeg kommer nogle vegne, sætter tempoet op - og får skinnebensbetændelse. Så er der ikke andet at gøre end at holde pause. Denne gang VIL jeg altså nå op på at løbe min 5 km uden pause og jeg tænker det er et passende forårsprojekt. Jeg har hørt flere der er begejstret for C25K og går i krig med det i næste uge. Jeg skal lige lokalisere et nogenlunde fladt terræn først. Faktisk lever løbere længere end andre stod der i det nyhedsbrev jeg lige har fået fra Hjerteforeningen. Endnu en årsag til at gå i gang!
Jeg skylder mig selv at få mere bevægelse ind i min hverdag. Jeg kan faktisk godt lide det og ved fra tidligere at det handler om at komme i gang. Og blive ved. Også selvom det ikke altid er lysten der driver værket. Jeg glæder mig på en sær måde....
Jeg har et medlemskab til sygehusets motionsrum. Jeg har været der én gang. Selvom det ikke just var et lokale, der motiverede til at være aktiv er der egentlig ikke rigtig nogen undskyldning for IKKE at gå derned. Det er sq bare ikke supermotiverende når halvdelen af maskinerne ikke virker. Okay - undskyldninger er der nok af og dem bliver man ikke sundere af :D
Med den natur der er heroppe er det heldigvis relativt nemt at motivere sig selv til at komme ud. Især nu hvor solen åbenbart har besluttet sig or at skinne dagligt og det er lysere i længere tid. En af mine missioner er at komme ud og nyde fjeldene i de kommende uger/måneder. Jeg har besluttet, at jeg som minimum vil en tur op ad bakken bag min bygning én gang om dagen. Det er en meget lille tur, men ikke desto mindre er det en god bakke, der træner konditionen bare lidt. Lidt er bedre end ingenting. Trods alt.
I dag, på min fridag snørede jeg skoene og gik en tur til/på Fløyen. Det går op ad bakke kan jeg hilse og sige. Ret stejlt endda. Det er gratis og intensiv balle-lår træning. Selvom jeg sveder som en hest og puster og stønner undervejs, så er det SÅ skønt at føle at jeg bruger min krop. Jeg bliver aldrig træt af udsigten heroppe og den var der heldigvis masse af; blåt vand og lysende blå himmel. Det bliver endnu bedre når alt springer ud. Inden jeg gik ned igen drak jeg en kop kaffe i solen - ren balsam for krop og sjæl.
En anden af mine missioner på motionsfronten er at gå i krig med et løbeprogram. Det tiltaler mig ret meget, det der med at man kan løbe nærmest hvor som helst og når som helst og jeg tror jeg vil synes om det. At det giver den følelse af frihed som jeg også oplever når jeg går og hovedet tømmes for tanker.
Jeg ved, at når det handler om løb er det nødvendigt at starte irriterende langsomt så ben og led når at vænne sig til det. Det er det jeg plejer at gå død i - den langsomme start. Fordi jeg ikke synes jeg kommer nogle vegne, sætter tempoet op - og får skinnebensbetændelse. Så er der ikke andet at gøre end at holde pause. Denne gang VIL jeg altså nå op på at løbe min 5 km uden pause og jeg tænker det er et passende forårsprojekt. Jeg har hørt flere der er begejstret for C25K og går i krig med det i næste uge. Jeg skal lige lokalisere et nogenlunde fladt terræn først. Faktisk lever løbere længere end andre stod der i det nyhedsbrev jeg lige har fået fra Hjerteforeningen. Endnu en årsag til at gå i gang!
Jeg skylder mig selv at få mere bevægelse ind i min hverdag. Jeg kan faktisk godt lide det og ved fra tidligere at det handler om at komme i gang. Og blive ved. Også selvom det ikke altid er lysten der driver værket. Jeg glæder mig på en sær måde....
mandag den 1. april 2013
Jeg savner mit køkken
Udover at jeg godt kan lide mad sådan generelt så kan jeg også lide at lave mad. Jeg er en af dem, der slapper godt af i et køkken og elsker at eksperimentere med forskellige råvarer, konsistenser og smagsindtryk uden det bliver gourmetmad på højt plan. Det giver mig glæde, overskud og afslapning.
Især synes jeg, det er sjovt at lave mad til andre. Så bliver indsatsen pludselig lidt mere værd.
Jeg kan også godt lide at lave sund mad faktisk. Jeg prøver nu at huske mig selv på, at jeg fortjener god mad, også selvom jeg kun skal lave det til en person.
Alt andet lige, så er det sjovest at lave mad i et velassorteret køkken. Ikke kun i forhold til diverse råvarer/ingredienser men også i forhold til plads og køkkenudstyr.
Jeg savner mit køkken!
Lige nu drømmer jeg om et køkken der kun er mit OG udstyret med de mest basale køkkenting og maskiner. En blender fx
Et køkken, hvor det er MINE krummer, hvis der ligger nogen og hvor jeg ikke vasker tingene op før jeg bruger dem.
Et køleskab, hvor AL pladsen er min, hvor jeg ved hvor længe tingene har stået der og hvad diverse bøtter indeholder. Hvor jeg ikke skal købe ind efter pladsforholdene - en halv køleskabshylde og et lille køleskab.
Derudover savner jeg grønthandleren på hjørnet, der har alt. Jeg savner Torvehallerne, hvor jeg kan gå på opdagelse blandt en masse lækre råvarer. Faktisk kan man i de fleste norske supermarkeder købe grøntsager som fx porre og peberfrugt enkeltvis, betalt efter vægt. Dét er rart. Man slipper nemlig for, at de grønne peberfrugter ligger runkne tilbage og at man ikke får spist op før ting rådner. Det undrer mig imidlertid lidt, at der ikke er flere supermarkeder à la Irma og Mad&Vin. Jeg er kun stødt på et enkelt her i Bergen, og så er der selvfølgelig Mathallen og det store fiskemarked. Fiskemarkedet hvor man lukker øjnene mens man kører Visa kortet igennem, men hvor man samtidig har lidt lyst til at købe sig fattigt fordi det ser så lækkert ud. En eller anden dag skal jeg købe friske rejer til en STOR rejemad...
Heroppe handler det oftest om, at det skal være nemt og hurtigt. Og helst også sundt (det er jo ligesom det den her blog handler om ;)) Jeg kan generelt sagtens undvære pasta, ris og kartofler - noget jeg synes er lidt omstændigt at lave til bare en person. Maden bliver derfor ofte noget lig billedet, og dagens aftensmad ingen undtagelse; kød (kylling eller laks) og grønt (helt klart broccoli bl.a. fordi jeg havde glemt at der lå noget i køleskabet da jeg købte ind). Meget enkelt, sundt og nemt at lave i et køkken med mange mennesker.
Jeg ville nu stadig ønske jeg havde mit eget køkken og køleskab....
Især synes jeg, det er sjovt at lave mad til andre. Så bliver indsatsen pludselig lidt mere værd.
Jeg kan også godt lide at lave sund mad faktisk. Jeg prøver nu at huske mig selv på, at jeg fortjener god mad, også selvom jeg kun skal lave det til en person.
Alt andet lige, så er det sjovest at lave mad i et velassorteret køkken. Ikke kun i forhold til diverse råvarer/ingredienser men også i forhold til plads og køkkenudstyr.
Jeg savner mit køkken!
Lige nu drømmer jeg om et køkken der kun er mit OG udstyret med de mest basale køkkenting og maskiner. En blender fx
Et køkken, hvor det er MINE krummer, hvis der ligger nogen og hvor jeg ikke vasker tingene op før jeg bruger dem.
Et køleskab, hvor AL pladsen er min, hvor jeg ved hvor længe tingene har stået der og hvad diverse bøtter indeholder. Hvor jeg ikke skal købe ind efter pladsforholdene - en halv køleskabshylde og et lille køleskab.
Derudover savner jeg grønthandleren på hjørnet, der har alt. Jeg savner Torvehallerne, hvor jeg kan gå på opdagelse blandt en masse lækre råvarer. Faktisk kan man i de fleste norske supermarkeder købe grøntsager som fx porre og peberfrugt enkeltvis, betalt efter vægt. Dét er rart. Man slipper nemlig for, at de grønne peberfrugter ligger runkne tilbage og at man ikke får spist op før ting rådner. Det undrer mig imidlertid lidt, at der ikke er flere supermarkeder à la Irma og Mad&Vin. Jeg er kun stødt på et enkelt her i Bergen, og så er der selvfølgelig Mathallen og det store fiskemarked. Fiskemarkedet hvor man lukker øjnene mens man kører Visa kortet igennem, men hvor man samtidig har lidt lyst til at købe sig fattigt fordi det ser så lækkert ud. En eller anden dag skal jeg købe friske rejer til en STOR rejemad...
Heroppe handler det oftest om, at det skal være nemt og hurtigt. Og helst også sundt (det er jo ligesom det den her blog handler om ;)) Jeg kan generelt sagtens undvære pasta, ris og kartofler - noget jeg synes er lidt omstændigt at lave til bare en person. Maden bliver derfor ofte noget lig billedet, og dagens aftensmad ingen undtagelse; kød (kylling eller laks) og grønt (helt klart broccoli bl.a. fordi jeg havde glemt at der lå noget i køleskabet da jeg købte ind). Meget enkelt, sundt og nemt at lave i et køkken med mange mennesker.
Jeg ville nu stadig ønske jeg havde mit eget køkken og køleskab....
mandag den 25. marts 2013
om at ændre på mønstre
Okay, det var så måske lidt overambitiøst det med at skrive lidt hver dag. Torsdag var faktisk en god, fornuftig dag. Fredag var en dum "det er fredag jeg må gerne hygge med (alt for meget) slik o.lign". Lørdag og søndag bød på besøg fra DK og pandekager, chips, chokolade og pizza.
Mandag var back on track og en fornuftig dag rent madmæssigt.
Det overrasker mig (desværre) ikke at mønstret er sådan. Der er to ting, som jeg gerne vil arbejde med.
Den ene er: "I dag må jeg gerne spise slik mm FORDI det er fredag/jeg er træt/det er synd for mig/jeg var god i går osv." Med andre ord, fordi... ingen årsag og hvor det i høj grad er følelserne der tager over. Jeg indrømmer det gerne, jeg spiser meget med følelserne. Glæde, vrede, ked-af-det-hed, træthed.... Hvor hjernen slår fra. Min hjerne trænger til, at det er okay ikke at spise bare fordi. Til at mærke efter HVORFOR jeg har lyst til at spise når jeg ikke reelt er sulten og/eller har lyst til det.
Jeg ved jeg kan. Som i dag i Rema1000 hvor jeg egentlig - trods træthed efter en lang arbejdsdag ikke købte slik el.lign. Det var som om jeg bare besluttede at det skulle jeg ikke. Og lod være.
Det kræver træning, og kræver at jeg standser op hver evig eneste gang og tænker fx HVORFOR har jeg lyst til at spise? Kan jeg undvære? Kan jeg erstatte lysten/trangen til at proppe i munden med noget andet?
Det andet, og det er lidt i tråd med ovenstående. Det røde lys der indikerer "stop" lyser alt for sent. Med andre ord, jeg spiser ofte for meget. Glemmer at maven bliver mæt før øjnene. Noget af årsagen er, at jeg elsker god, veltillavet mad. Fordi det smager godt kommer jeg slet og ret til at spise for meget. Noget af det handler nok om, at jeg føler jeg bliver snydt hvis jeg stopper fx uden at smage på det og det og det. Selvom jeg slet ikke er sulten mere. Noget andet handler om, at jeg spiser for hurtigt. Så hurtigt at jeg ikke mærker efter, om jeg er mæt og egentlig trænger mere.
Det er i dén grad noget der kan trænes, og endda relativt nemt. I det daglige ved at anrette en enkelt portion og øve mig i at spise langsommere. At acceptere det er ok at levne. Jeg er som mange andre, tror jeg, opdraget til at spise op. Øvelse, øvelse, øvelse.
Ovenstående kan måske lyde fjollet i nogens ører. Fordi det burde være så nemt. Fordi nogen bare "kan" de ting. Men det illustrerer nok meget godt en lille snert af de psykologiske aspekter, der ligger bag mine ekstra kilo.
Mandag var back on track og en fornuftig dag rent madmæssigt.
Det overrasker mig (desværre) ikke at mønstret er sådan. Der er to ting, som jeg gerne vil arbejde med.
Den ene er: "I dag må jeg gerne spise slik mm FORDI det er fredag/jeg er træt/det er synd for mig/jeg var god i går osv." Med andre ord, fordi... ingen årsag og hvor det i høj grad er følelserne der tager over. Jeg indrømmer det gerne, jeg spiser meget med følelserne. Glæde, vrede, ked-af-det-hed, træthed.... Hvor hjernen slår fra. Min hjerne trænger til, at det er okay ikke at spise bare fordi. Til at mærke efter HVORFOR jeg har lyst til at spise når jeg ikke reelt er sulten og/eller har lyst til det.
Jeg ved jeg kan. Som i dag i Rema1000 hvor jeg egentlig - trods træthed efter en lang arbejdsdag ikke købte slik el.lign. Det var som om jeg bare besluttede at det skulle jeg ikke. Og lod være.
Det kræver træning, og kræver at jeg standser op hver evig eneste gang og tænker fx HVORFOR har jeg lyst til at spise? Kan jeg undvære? Kan jeg erstatte lysten/trangen til at proppe i munden med noget andet?
Det andet, og det er lidt i tråd med ovenstående. Det røde lys der indikerer "stop" lyser alt for sent. Med andre ord, jeg spiser ofte for meget. Glemmer at maven bliver mæt før øjnene. Noget af årsagen er, at jeg elsker god, veltillavet mad. Fordi det smager godt kommer jeg slet og ret til at spise for meget. Noget af det handler nok om, at jeg føler jeg bliver snydt hvis jeg stopper fx uden at smage på det og det og det. Selvom jeg slet ikke er sulten mere. Noget andet handler om, at jeg spiser for hurtigt. Så hurtigt at jeg ikke mærker efter, om jeg er mæt og egentlig trænger mere.
Det er i dén grad noget der kan trænes, og endda relativt nemt. I det daglige ved at anrette en enkelt portion og øve mig i at spise langsommere. At acceptere det er ok at levne. Jeg er som mange andre, tror jeg, opdraget til at spise op. Øvelse, øvelse, øvelse.
Ovenstående kan måske lyde fjollet i nogens ører. Fordi det burde være så nemt. Fordi nogen bare "kan" de ting. Men det illustrerer nok meget godt en lille snert af de psykologiske aspekter, der ligger bag mine ekstra kilo.
onsdag den 20. marts 2013
Standhaftig
Well, i dag var så første dag i resten af det sunde liv. Stærkt besluttet på at gøre det godt, bare i dag, drog jeg på arbejde. Medbringende madpakke så jeg ikke ville falde i fælden med et rundstykke med smør. Dagvagter er lidt tricky, sådan madmæssigt. Eftersom vagten starter kl. 7 spiser jeg morgenmad før fanden får sko på. Når man gør det er man til gengæld også ved at være ret sulten kl.10, når det er kaffepausetid. Det er så dér, det er nemt at overgive sig til et (ikke særlig kerneholdigt) rundstykke med smør. Og ost. Fuldfed. Ergo havde jeg taget et bedre alternativ med hjemmefra. Så langt så godt.
Herfra er det nemlig, at det skrider lidt det med måltider. Frokost, eller "lunsj" er nemlig tilsyneladende ikke eksisterende på mit arbejde - for personalet i hvert fald. Hvilket betyder, at manjeg er ret sulten kl. 15 når vagten slutter, og at man jeg skal være særdeles standhaftig for ikke at komme til at spise et af de stykker chokoladekage, der står og glor ondt på én hver gang man går forbi. Lade være, også selvom det kun er små stykker på 5x5x5 cm og med garanti fyldt med sukker og grimme fedtstoffer. Det betyder også, at man skal være ret standhaftig når man skal købe ind på vejen hjem for ikke at komme til at købe bare et lille stykke chokolade. Fordi det er lidt synd at man er træt og sulten.
Vejen fra arbejde til Rema1000 blev således brugt til at tænke på et værdigt mellemmåltid jeg kunne nyde når jeg kom hjem. Heldigvis er skyr ret udbredt heroppe og da det samtidig er på tilbud i denne uge, ja så var det egentlig et hurtigt valg. Skyr med blåbær og friske blåbær og en kop kaffe - så holdt jeg den kørende til aftensmaden.
Aftensmaden var endnu en mulighed for at teste min standhaftighed eftersom jeg lavede mad med en medbeboer herude. En jeg vidste ville byde på et glas rødvin, som jeg egentlig ikke tænker hører hjemme på hverdage. Men, men men.... Det er sådan, at jeg faktisk drikker ganske lidt rødvin heroppe så jeg kan egentlig godt forsvare at drikke et glas på en almindelig onsdag. (Sådan noget med hvilket ordvalg man bruger i den her kontekst får sit eget indlæg på et tidspunkt).
Det korte af det lange - jeg nød et dejligt glas rødvin til min mad. I stedet for at overspise nøjedes jeg til gengæld med en portion - OG et enkelt stykke chokolade efterfølgende (kendere vil vide at der godt kan ryge langt mere ned så det er faktisk ret godt gået....).
Alt i alt er jeg ret tilfreds med dagen. Det var ikke nemt at gå forbi den der kage (hurra for light saftevand med masser af isterninger), men det hjalp lidt at messe "NEJ, hvis du virkelig vil det her så skal du ikke have kage". Og tænke på, at det ikke er kage i høj kvalitet. Sådan helt ærligt, vil jeg jo hellere forkæle min krop med noget rigtig lækkert. At have det overordnede mål i baghovedet var faktisk en ret god ting. Og i morgen er en ny sund dag.
Herfra er det nemlig, at det skrider lidt det med måltider. Frokost, eller "lunsj" er nemlig tilsyneladende ikke eksisterende på mit arbejde - for personalet i hvert fald. Hvilket betyder, at man
Vejen fra arbejde til Rema1000 blev således brugt til at tænke på et værdigt mellemmåltid jeg kunne nyde når jeg kom hjem. Heldigvis er skyr ret udbredt heroppe og da det samtidig er på tilbud i denne uge, ja så var det egentlig et hurtigt valg. Skyr med blåbær og friske blåbær og en kop kaffe - så holdt jeg den kørende til aftensmaden.
Aftensmaden var endnu en mulighed for at teste min standhaftighed eftersom jeg lavede mad med en medbeboer herude. En jeg vidste ville byde på et glas rødvin, som jeg egentlig ikke tænker hører hjemme på hverdage. Men, men men.... Det er sådan, at jeg faktisk drikker ganske lidt rødvin heroppe så jeg kan egentlig godt forsvare at drikke et glas på en almindelig onsdag. (Sådan noget med hvilket ordvalg man bruger i den her kontekst får sit eget indlæg på et tidspunkt).
Det korte af det lange - jeg nød et dejligt glas rødvin til min mad. I stedet for at overspise nøjedes jeg til gengæld med en portion - OG et enkelt stykke chokolade efterfølgende (kendere vil vide at der godt kan ryge langt mere ned så det er faktisk ret godt gået....).
Alt i alt er jeg ret tilfreds med dagen. Det var ikke nemt at gå forbi den der kage (hurra for light saftevand med masser af isterninger), men det hjalp lidt at messe "NEJ, hvis du virkelig vil det her så skal du ikke have kage". Og tænke på, at det ikke er kage i høj kvalitet. Sådan helt ærligt, vil jeg jo hellere forkæle min krop med noget rigtig lækkert. At have det overordnede mål i baghovedet var faktisk en ret god ting. Og i morgen er en ny sund dag.
tirsdag den 19. marts 2013
Det første skridt....
Nå. Nu fik jeg den her geniale idé. Der handler om, at hvis jeg opretter en decideret blog om sundhed og vægttab og alt hvad dertil hører så lykkes det måske at fastholde mig selv i projektet?
Det der projekt (selvom jeg lidt hader ordet- det er så... poppet. At alt er "et projekt"... men det er en helt anden historie) med at få mere fokus på de sunde vaner og derigennem smide et par kilo. Eller 20.
Min tanke er, at skrive herinde hver dag. Om ikke andet så bare en linje om, hvad jeg har gjort godt og sundt i løbet af dagen. For det er jo ved gud ikke hver dag, at jeg tænker store forkromede tanker om alting, inkl. sundhed. Desuden kan tanker tage overhånd. Handling er langt mere effektivt! I det lange løb hænger de to ting selvfølgelig sammen og refleksion over vaner/uvaner kan være medvirkende til forandring.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sagt til mig selv, at NU går jeg i gang. Har lagt store planer og strategier, blot for at konkludere et par dage senere, at det ikke gik sådan skide godt. Så jeg tror jeg bare vil tage det en dag ad gangen. Små skridt. Den sunde fornuft hver dag. Det der med regler plejer at tricke en trods i mig, der gør at jeg handler modsat mine intentioner.
Jeg overvejede at bruge min anden blog til formålet, men jeg tror jeg har brug for et sted dedikeret til det her.
HVORFOR??
Jamen der er jo mange grunde...
En af de mere konkrete/snarlige er, at jeg skal til bryllup i august og gerne vil finde en pæn kjole. Jeg ved godt at der ikke ryger 20 kg inden da, men bare LIDT mindre flæsk og LIDT mere tonus af kroppen ville være dejligt.
Sådan mere overordnet handler det selvfølgelig også om at eliminere risikoen for livsstilsygdomme, især når nu jeg allerede HAR forhøjede lipider i blodet.
Der er også noget med, at jeg nok gerne vil være gravid på et tidspunkt ude i fremtiden. Hvor det ligesom også er en fordel at være normalvægtig.
Og fordi det giver bedre velvære og kropsfornemmelse. Fordi jeg er træt af at se mig selv som tyk. Og og og........
MÅLET er en krop , der er sund og stærk. I balance fordi den er velholdt og bliver rørt og fyldt med sunde sager. Målet er også en hjerne, der tager de sundeste valg og ikke mindst holder af de valg.
Selvfølgelig vil jeg gerne se vægten falde, andet ville være lodret løgn. Faktum er, at jeg ikke har en vægt heroppe så i første omgang er det spejlet og tøjet, der skal afsløre at det går den rigtige vej.
En af de kommende dage kommer der nogle mål - både konkrete cm og mere overordnede.
Faktisk er det en god dag at starte nu. Der er nemlig præcis 9 mdr. til min fødselsdag og det må da være en god dag at fejre at der er sket ting og sager!
Det der projekt (selvom jeg lidt hader ordet- det er så... poppet. At alt er "et projekt"... men det er en helt anden historie) med at få mere fokus på de sunde vaner og derigennem smide et par kilo. Eller 20.
Min tanke er, at skrive herinde hver dag. Om ikke andet så bare en linje om, hvad jeg har gjort godt og sundt i løbet af dagen. For det er jo ved gud ikke hver dag, at jeg tænker store forkromede tanker om alting, inkl. sundhed. Desuden kan tanker tage overhånd. Handling er langt mere effektivt! I det lange løb hænger de to ting selvfølgelig sammen og refleksion over vaner/uvaner kan være medvirkende til forandring.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sagt til mig selv, at NU går jeg i gang. Har lagt store planer og strategier, blot for at konkludere et par dage senere, at det ikke gik sådan skide godt. Så jeg tror jeg bare vil tage det en dag ad gangen. Små skridt. Den sunde fornuft hver dag. Det der med regler plejer at tricke en trods i mig, der gør at jeg handler modsat mine intentioner.
Jeg overvejede at bruge min anden blog til formålet, men jeg tror jeg har brug for et sted dedikeret til det her.
HVORFOR??Jamen der er jo mange grunde...
En af de mere konkrete/snarlige er, at jeg skal til bryllup i august og gerne vil finde en pæn kjole. Jeg ved godt at der ikke ryger 20 kg inden da, men bare LIDT mindre flæsk og LIDT mere tonus af kroppen ville være dejligt.
Sådan mere overordnet handler det selvfølgelig også om at eliminere risikoen for livsstilsygdomme, især når nu jeg allerede HAR forhøjede lipider i blodet.
Der er også noget med, at jeg nok gerne vil være gravid på et tidspunkt ude i fremtiden. Hvor det ligesom også er en fordel at være normalvægtig.
Og fordi det giver bedre velvære og kropsfornemmelse. Fordi jeg er træt af at se mig selv som tyk. Og og og........
MÅLET er en krop , der er sund og stærk. I balance fordi den er velholdt og bliver rørt og fyldt med sunde sager. Målet er også en hjerne, der tager de sundeste valg og ikke mindst holder af de valg.
Selvfølgelig vil jeg gerne se vægten falde, andet ville være lodret løgn. Faktum er, at jeg ikke har en vægt heroppe så i første omgang er det spejlet og tøjet, der skal afsløre at det går den rigtige vej.
En af de kommende dage kommer der nogle mål - både konkrete cm og mere overordnede.
Faktisk er det en god dag at starte nu. Der er nemlig præcis 9 mdr. til min fødselsdag og det må da være en god dag at fejre at der er sket ting og sager!
Abonner på:
Opslag (Atom)