Tal og sandheder og selvbedrag?

Mine jeans strammede i gå da jeg tog dem på. Det gør de af og til. Jeg kan meget bedre lide, når jeg tager dem på og tænker "hey, de sidder da lidt løsere end de plejer". Jeg ved godt, hvorfor de strammer. En uge i DK hvor det på magisk vis er ret nemt at tilsidesætte al sund fornuft og tanker om sundhed og ret nemt at forkæle sig selv med lidt chokolade, en croissant og andre ting i den liga. Der er klart noget at arbejde med der (as if I didn't know.)

Bortset fra enorme mængder hygge bød ugen på et lægebesøg for a få tjekket mine triglycerider, der ikke er blevet tjekket siden jeg tog til Norge. Måske naivt havde jeg regnet med at et ret markant mindre alkoholforbrug i Norge og de mange (den vender vi tilbage til senere) ture op ad trapperne havde gjort noget godt så jeg måske kunne sætte min dosis af medicin ned. Men nej. Faktisk var tallet højere end det har været længe. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt lang i hovedet. Skuffet, frustreret og lidt ked af det. En følelse af, at jeg svigter mig selv og min sundhed og ikke tager ansvar for at have/få en sund krop. For at gøre ondt værre trådte jeg med bævende hjerte op på vægten (også første gang i lange tider). AV! Faretruende tæt på noget tre-cifret.

Da den værste øv-følelse havde lagt sig lavede jeg lidt selvransagning. Sådan hånden på hjertet - så er der langt mellem de lange gode ture der får pulsen op og mindre langt mellem dage hvor jeg sidder meget og ikke er i nærheden af 30 min daglig motion. Sad but true.
Der er dage hvor jeg måske nok spiser sundt, men for meget. Der ryger for meget slik og mindre lødige produkter indenbords i den store helhed.
Nogle vil måske synes jeg er hård mod mig selv, men faktum er jo, at jeg ER for tyk og at det påvirker min krop negativt.
Jeg VIL også gerne gøre noget ved det og har lavet en aftale med min læge om, at jeg giver motion og sund kost en skalle i de kommende 4-5 måneder inden der skal tages nye blodprøver.
Nu kunne jeg så begynde at udtænke strategier, melde mig på madlog, stille kriterier op osv osv. Velvidende at jeg synes det ville være sjovere end bare at kaste mig ud i det. Støver rygraden og viljen af i stedet og det eneste, der er helt fast er en daglig gåtur i godt tempo på mindst en halv time hver dag. Jeg har to ben der virker, så der er ikke rigtig nogen undskyldning der.