Da det egentlig er ret sjovt og oplysende at have en skridttæller i lommen var et næste selvsagt at onsdagens tur skulle bruges på at opstøve en ny. Uden held. Det ene sted blev jeg for nærig, det næste sted havde de ikke den model jeg gerne ville have. Men gik, både ned til byen og hjem igen, dét gjorde jeg.
I dag var der fridag på programmet, og oktobersolen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Ergo ingen undskyldning for ikke at gå en god lang tur i fjeldene. Efter en svær beslutningsproces endte jeg med en rute der ikke er ny for mig. Den er smuk, der er masser af stigning (som jeg bandede væk undervejs), men pludselig er man oppe på en fjeldtop med højt til loftet og en velsignet stilhed... Dejlig tur!
godt nok er det her billede fra foråret, men alligevel |
Det føles godt... At tage beslutninger som gavner på den lange bane. Som på sigt reducerer dellerne.
Dermed ikke sagt, at der ikke er mange kampe og meget arbejde forude, men jeg er so far tilfreds med ugens indsats.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar