ENDELIG! Endelig er det blevet forår med et flot anemonetæppe i skovbunden og træer og rhododendron, der springer mere og mere ud for hver dag. Solen er godt nok stadig ikke den hyppigste gæst, men det betyder usigeligt meget for humøret, at der er lidt lysegrønt at kigge på mellem alle de grå skyer.
I dag, efter en travl og alt for mandagsagtig mandag med dertilhørende frustration over at føle, at man ikke rigtig slår til skyndte jeg mig at gå ud inden sofaen overfaldt og opslugte mig. Det føltes ret godt, sådan at gå ud i solen. Min plan var at bestige Ulriken (og tage kabelbanen ned), men på vejen var der en del rislende vand så jeg drejede ind på en side-sti og hoppede let og elegant *HOST* fra sten til sten et godt stykke op i terrænet... Hvorefter jeg hoppede ned igen (i dag var der ingen overhalende nordmænd, der sikkert tænker deres når jeg sådan fumler rundt). Det er ret fedt at bruge kroppen på den måde, og endnu mere fedt var det egentligt at mærke, at det var det jeg havde lyst til at gøre. At komme ud og bruge kroppen. Bruge kroppen aktivt fordi det ville give mig velvære.
Forleden var jeg på en dagstur i fjeldene. Selvom det var hårdt - både for fødder og den indre kylling(et par stejle klippepartier og snedriver) var det også rigtig rigtig fedt. Forleden havde jeg desuden skønt selskab, men det er klart en tur jeg gerne vil gå igen, helst uden sne.
Indtil da håber jeg at snuppe nogle flere kortere aftenture, også selvom jeg måske føler mig lidt mast efter en lang vagt.
Som prikken over i'et gik jeg hjem og lavede sund og dejlig aftensmad og pudsede glorien til den skinnede :D
Summasumarum; selvom der har været lidt radiotavshed her på bloggen (og endnu mere på søsterbloggen - der kommer også snart nyt) så er jeg stadig ret motiveret for at gøre en indsats på skrumpefronten og det føles ganske rart...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar