Jeg har et medlemskab til sygehusets motionsrum. Jeg har været der én gang. Selvom det ikke just var et lokale, der motiverede til at være aktiv er der egentlig ikke rigtig nogen undskyldning for IKKE at gå derned. Det er sq bare ikke supermotiverende når halvdelen af maskinerne ikke virker. Okay - undskyldninger er der nok af og dem bliver man ikke sundere af :D
Med den natur der er heroppe er det heldigvis relativt nemt at motivere sig selv til at komme ud. Især nu hvor solen åbenbart har besluttet sig or at skinne dagligt og det er lysere i længere tid. En af mine missioner er at komme ud og nyde fjeldene i de kommende uger/måneder. Jeg har besluttet, at jeg som minimum vil en tur op ad bakken bag min bygning én gang om dagen. Det er en meget lille tur, men ikke desto mindre er det en god bakke, der træner konditionen bare lidt. Lidt er bedre end ingenting. Trods alt.
I dag, på min fridag snørede jeg skoene og gik en tur til/på Fløyen. Det går op ad bakke kan jeg hilse og sige. Ret stejlt endda. Det er gratis og intensiv balle-lår træning. Selvom jeg sveder som en hest og puster og stønner undervejs, så er det SÅ skønt at føle at jeg bruger min krop. Jeg bliver aldrig træt af udsigten heroppe og den var der heldigvis masse af; blåt vand og lysende blå himmel. Det bliver endnu bedre når alt springer ud. Inden jeg gik ned igen drak jeg en kop kaffe i solen - ren balsam for krop og sjæl.
En anden af mine missioner på motionsfronten er at gå i krig med et løbeprogram. Det tiltaler mig ret meget, det der med at man kan løbe nærmest hvor som helst og når som helst og jeg tror jeg vil synes om det. At det giver den følelse af frihed som jeg også oplever når jeg går og hovedet tømmes for tanker.
Jeg ved, at når det handler om løb er det nødvendigt at starte irriterende langsomt så ben og led når at vænne sig til det. Det er det jeg plejer at gå død i - den langsomme start. Fordi jeg ikke synes jeg kommer nogle vegne, sætter tempoet op - og får skinnebensbetændelse. Så er der ikke andet at gøre end at holde pause. Denne gang VIL jeg altså nå op på at løbe min 5 km uden pause og jeg tænker det er et passende forårsprojekt. Jeg har hørt flere der er begejstret for C25K og går i krig med det i næste uge. Jeg skal lige lokalisere et nogenlunde fladt terræn først. Faktisk lever løbere længere end andre stod der i det nyhedsbrev jeg lige har fået fra Hjerteforeningen. Endnu en årsag til at gå i gang!
Jeg skylder mig selv at få mere bevægelse ind i min hverdag. Jeg kan faktisk godt lide det og ved fra tidligere at det handler om at komme i gang. Og blive ved. Også selvom det ikke altid er lysten der driver værket. Jeg glæder mig på en sær måde....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar